Dukkekjole til elgen Ellis

Ellis

Kjolen her er lavet til en forholdsvis stor bamse, men kan også sagtens bruges til en almindelig dukke, størrelse 50 cm. Kjolen måler 26 cm i længden og 18 cm fra armhule til armhule.

Kjolen er strikket fra halsen og ned i et stykke, så man slipper for at skulle sy sammen til sidst.

Garnet er et dejligt uldgarn, Cascade 220, pindstørrelse 4,5-5. Det kan være svært at finde herhjemme, men andre garner af lignende type kan selvfølgelig sagtens bruges i stedet. Strikkefastheden ved 10×10 cm. er 19 masker à 26 pinde.

Hvis du har kommentarer til opskriften, er du velkommen til at skrive i kommentarfeltet i bunden af opskriften.

Det skal du bruge:

Et nøgle garn (100 gram, løbelængde 200 meter) til pindstørrelse 5
En rundpind, pindstørrelse 5
ET sæt strømpepinde, pindstørrelse 5

Sådan gør du:

Slå 34 masker op til kjolens hals på et par almindelige strikkepinde eller en rundpind. Strik 3 pinde ret. På vrangsiden strikkes en pind vrang. Nu har du strikket halskanten på kjolen.

Herefter starter raglanmønstret på kjolen – det er det mønster, hvor kjolen deles i en fordel, ærmer og rygdel med et fint hulmønster fra hals til under armen. Hvis du har brug for ekstra vejledning til, hvordan man laver raglanmønstret klik her.

På retsiden strikker du 4 masker ret, tager en maske ud forfra, strikker en maske ret, tager en maske ud bagfra, strikker 4 masker ret, tager en maske ud forfra, strikker en maske ret og tager en maske ud bagfra.

Herefter strikker du 14 masker ret, tager en maske ud forfra, strikker en maske ret, tager en maske ud bagfra, strikker 4 masker ret, tager en maske ud forfra, strikker en maske, tager en maske ud bagfra, strikker 4 masker ret, tager en maske ud forfra, strikker en maske ret, tager en maske ud bagfra og slutter pinden med 4 masker ret.

Nu strikker du vrangpinden vrang hele vejen.

Gentag raglanudtagninger på retsiden 4 gange, indtil arbejdet har i alt 66 masker. Slut med en retpind.

Slå 6 masker op i forlængelse af ret-pinden. Nu skal du have arbejdet over på strømpepinde, da du skal fortsætte arbejdet ved at strikke hele vejen rundt på kjolen. Det gør du ved at strikke arbejdet over på strømpepinde og fordele arbejdet jævnt på fire pinde med 16-18 masker på hver pind.

Første omgang (svarende til vrangpindene ovenfor) strikkes blot ret hele vejen rundt. Herefter fortsætter du med at tage ud på hver anden omgang, indtil arbejdet måler 22 pinde (? cm) og har 128 masker.

Strik nu frem til, hvor ærmet starter. Sæt ærmets masker, inklusiv bjælkemasken, i alt 28 masker, over på en snor.

Fortsæt strikningen under ærmet og gør ligesådan med det modsatte ærme. Nu har du 72 masker på en omgang.

Ellis-kjole

Start selve kjoledelen, under ærmerne med at strikke 6 omgange ret.

Tag 2 masker ud i hver side for hver femte omgang. Det gør du på følgende måde: Start under kjolens venstre ærme 2 masker før du er præcis under armen. Her tager du en maske ud i første ret. Herefter strikker du en ret, og tager en maske ud i forbindelse med næste ret.

Gentag det samme under modsatte ærme.

Gentag udtagningerne for hver femte omgang, i alt 6 gange, til der er i alt 96 masker.

Strik 5 omgange ret efter sidste udtagning.

Nu skal retkanten laves nederst på kjolen. Ved punktet under venstre ærme vendes strikketøjet rundt, og du strikker ret tilbage på vrangsiden. Fortsæt med 3 pinde ret og luk af på den fjerde.

Strik retkant i halskanten foran på kjolen. Tag i alt 20 masker op rundt i halskanten foran. Strik 3 pinde ret og luk af på den fjerde pind.

Afslut nu kjolens ærmer. Hvis du ønsker korte ærmer på kjolen gør du som beskrevet herunder. Hvis du hellere vil have lange ærmer, kan du strikke flere omgange ret, før du afslutter med retkanten.

Sæt de 28 masker fra ærmet på strømpepinde og strik 2 omgange ret. Herefter skal du lave retkanten. Vend derfor rundt og strik ret på vrangsiden, strik ret frem og tilbage på 3 pinde og luk af på den fjerde.

Gør på samme måde med det modsatte ærme.

Sy herefter retkanterne sammen på kjolens nederste kant og ærmerne og hæft alle løse ender.

Post navigation