• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Strikker.dk logo

  • Forside
  • Køb opskrift
  • Strikkeopskrifter
    • Strik til voksne
    • Strik til børn
  • Lær at strikke
    • Teknik
    • Fakta
  • Om Strikker.dk
  • Hjælp
  • Log ind

Forside » Fakta » Strømpepinde - hvad er det for nogle strikkepinde?

Strømpepinde - hvad er det for nogle strikkepinde?

Strømpepinde - hvad er det for nogle strikkepinde?

Udgivet: 26. marts 2021 Opdateret: 26. marts 2021 af Katrine Rørby Madsen

Indhold

  1. Strømpepinde er strikkepinde, som er spidse i begge ender og bruges til at strikke rundt med. Få fakta om strømpepinde her.
  2. Hvordan strikker man med strømpepinde?
  3. Kan jeg strikke frem og tilbage på strømpepinde?
  4. Hvilken tykkelse strømpepinde skal jeg vælge?
  5. Hvilket materiale skal jeg vælge mine strømpepinde i?

Strømpepinde er strikkepinde, som er spidse i begge ender og bruges til at strikke rundt med. Få fakta om strømpepinde her.

Strømpepinde er korte strikkepinde, som er spidse i begge ender. Derfor kan du strikke med dem fra begge ender.

Strømpepinde hedder Double pointed needles på engelsk - altså 'pinde, der er spidse i begge ender'.

Og det er perfekt, når man skal strikke rundt på noget, der har en meget lille diameter, og som derfor ikke kan strikkes på en almindelig rundpind.

Det kan for eksempel være strømper, og det er sikkert også derfor, at strømpepinde på dansk har fået sit navn efter lige præcis strømper.

Strømpepinde i metal
Her er de klassiske metalpinde, som du måske husker din bedstemor strikkede med? (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Hvordan strikker man med strømpepinde?

Når man strikker strømper - eller andet med en lille diameter - bruger man typisk fem strømpepinde på en gang.

Maskerne sidder fordelt på fire pinde, mens den femte bruges til at strikke med.

Du kan finde min guide til at strikke rundt på strømpepinde her.

Strømpepinde i bambus
Strømpepindene her er lavet i bambus, som er et dejligt materiale at have mellem hænderne. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Kan jeg strikke frem og tilbage på strømpepinde?

Du kan også sagtens strikke frem og tilbage på strømpepinde, hvis det, du strikker, har meget få masker.

Du skal dog holde øje med, at det, du strikker, ikke glider af pindene i den anden ende. ;-)

Hvilken tykkelse strømpepinde skal jeg vælge?

Du vælger tykkelse på strømpepindene på samme måde, som når du normalt vælger strikkepinde.

Jo tyndere garn, jo tyndere pinde og jo tykkere garn, jo tykkere pinde.

Du kan ofte se på bandarolen på garnet cirka hvilken størrelse pinde, du skal bruge. Og ellers skal du altid lave en strikkeprøve, for at se om din strikkefasthed passer. Altså om det er den rigtige tykkelse pinde i forhold til garnet og den opskrift, du skal strikke.

Du kan finde min guide til, hvordan du laver en strikkeprøve og tjekker din strikkefasthed her.

Når du køber strømpepinde sælges de typisk i sæt af fem pinde i den samme tykkelse og materiale.

Strømpepinde i birketræ
Når du køber strømpepinde, er der typisk fem i en pakke, fordi du typisk bruger fem, når du strikker strømper. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Hvilket materiale skal jeg vælge mine strømpepinde i?

Ligesom andre strikkepinde findes strømpepinde også i flere forskellige materialer.

Du kan både få strømpepinde i metal, træ, bambus eller kulfiber.

Metalpindene er typisk lavet af aluminium og er kendt som de klassiske grå. Det er dem, din mor eller bedstemor altid strikkede med.

De er meget glatte og kan godt klirre noget, når du strikker. Og så kan de godt opleves som hårde i hænderne - de er jo lavet af metal - men derfor går de også meget sjældent i stykker.

Strømpepinde i træ
Strømpepinde i træ er efter min mening de bedste at strikke med, fordi de er lette, giver sig en smule og strikketøjet glider let hen over pindene. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Træstrikkepinde kan være lavet af birketræ, ibenholt eller palisander, mens bambusstrikkepinde selvfølgelig er lavet af bambus.

Strikkepinde af træ eller bambus er mine personlige favoritter. De er dejlige at have i hænderne, lette og giver sig en smule, når man strikker, så man ikke får ondt i hænderne.

Ulempen ved meget tynde strikkepinde i træ eller bambus er, at de kan knække, når man strikker med dem.

Strikkepinde i kulfiber behagelige at strikke med. Kulfiberen giver lette og stærke pinde, hvor maskerne glider på en god måde - ikke for let eller for besværet.

Strømpepinde i kulfiber
De sorte strømpepinde med metalspidserne er lavet af kulfiber. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)
« Alpaka - garn fra alpakaen: Få fakta om alpaka garn her
Ulvshale hue - strikkeopskrift på varm og vamset hue »

Reader Interactions

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Log ind

Log ind på din profil her

Din indkøbskurv

Antal vare i varekurv: 0

  • Din varekurv er tom.
  • Total: DKK 0,00
  • Gå til kassen

Nyhedsbrev

Strikker.dk på Instagram

strikker.dk

 762    730


  • Det her er Claras Cardigan Mini med det fineste hjertemønster på bærestykket og forneden og for enden af ærmerne. ⁠
  • Havde lige Viggas Rullekravesweater med en tur på stranden. For selv om det er november er der altid skønt ved
  • En ny halsedisse i tykkere uld - Double Sunday fra Sandnes - er på pindene. ⁠ ⁠ Tror den kommer
  • Så er min lyserøde Viggas Rullekravesweater blevet færdig, og jeg er ret glad for den og for farven. ⁠ ⁠
  • Skønt efterårsferieprojekt - en Viggas Halsedisse med mohair.⁠⁠ ⁠ Opskriften findes både til voksne og børn - og du finder
  • Viggas Rullekravesweater har været med en tur på Fanø - og hvor klæder de to bare hinanden ⁠ ⁠ Vejret
  • På sådan en grå dag er det nu hyggeligt, når strikketøjet lige har sneget sig med på arbejde. ⁠ ⁠
  • Viggas Halsedisse med mohair junior er perfekt både uden på trøjen - og under en jakke - lige nu. ⁠

Nyeste indlæg

  • Viggas Halsedisse med mohair Junior - strikkeopskrift til børn
  • Viggas Rullekravesweater - strikkeopskrift på lækker rullekravebluse
  • Bettys Balaclava - strikkeopskrift på balaclava til voksne
  • Teststrikkere søges - hjælp med at teste strikkeopskrift
  • Ulvshale hue - strikkeopskrift på varm og vamset hue
  • Strømpepinde - hvad er det for nogle strikkepinde?
  • Alpaka - garn fra alpakaen: Få fakta om alpaka garn her
  • Solvejs sommerbluse til børn - strikkeopskrift
  • Balaclava - hvad er det for en elefanthue?
  • Har du tabt en maske? Sådan samler du den op

Mere til dig:
Madens Verden
Newyorker by Heart
Nyheder.dk
Madbloggen.dk

Copyright © 2023 · Strikker.dk · Mail: kontakt@strikker.dk