• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Strikker.dk logo

  • Forside
  • Køb opskrift
  • Strikkeopskrifter
    • Strik til voksne
    • Strik til børn
  • Lær at strikke
    • Teknik
    • Fakta
  • Om Strikker.dk
  • Hjælp
  • Log ind

Forside » Lær at strikke » Har du tabt en maske? Sådan samler du den op

Har du tabt en maske? Sådan samler du den op

Har du tabt en maske? Sådan samler du den op

Udgivet: 19. februar 2021 Opdateret: 19. februar 2021 af Katrine Rørby Madsen

Indhold

  1. Har du tabt en maske i dit strikketøj? Her er min guide med billeder og video, der viser dig, hvordan du samler en tabt maske op i glatstrik.
  2. Sådan fanger du en tabt maske med hæklenål
  3. Se video: Saml en løbet maske op med hæklenål
  4. Sådan samler du en maske op med strikkepinde
  5. Se video: Saml en løbet maske op med strikkepinde

Har du tabt en maske i dit strikketøj? Her er min guide med billeder og video, der viser dig, hvordan du samler en tabt maske op i glatstrik.

Er der løbet en maske i dit strikketøj? Så fortvivl ikke. Her er hjælp at hente, hvis du har tabt en maske.

For du behøver faktisk ikke trevle det, du har strikket, op for at fange masken igen.

I denne guide viser jeg dig i billeder og video, hvordan du samler en tabt maske op.

Jeg viser dig to metoder, både i billeder og video, af hvordan du gør.

Dels, hvordan du gør, hvis du vil bruge en hæklenål, dels hvordan du gør, hvis du bare vil gøre det med dine strikkepinde.

Sådan fanger du en tabt maske med hæklenål

Til den første metode til at fange en maske, der er løbet, skal du bruge en hæklenål.

Tabt maske hæklenål01
Kender du det her? Det er ikke sjovt at tabe en maske i sit strikketøj. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Hæklenålen skal du stikke ind i den maske, der er løbet - altså den nederste strikkede maske.

Tabt maske fang maske med hæklenål02
Det første, du skal gøre, er at stikke din hæklenål igennem masken, der er løbet. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Nu skal du stikke hæklenålen under den første lænke, lige over masken.

Tabt maske samle maske og lænke op hæklenål03
Her har du masken på hæklenålen og derefter har du taget den første lænke hen over nålen. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Så skal du hive lænken gennem masken. På den måde danner du en ny retmaske.

Tabt maske træk lænke gennem maske hæklenål04
Her trækker du lænken gennem masken med hæklenålen og danner på den måde en ny maske. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Når du har trukket lænken helt igennem, har du lavet en ny retmaske.

Herefter skal du blot gentage på samme måde, indtil du har samlet masken op hele vejen op til de øvrige masker.

Tabt maske færdig maske hæklenål05
Her er du færdig med den første maske og fortsætter nu på samme måde med at stikke hæklenålen under den næste lænke og trække den igennem masken. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Når du er færdig, kan man slet ikke se, at der har været løbet en maske.

Tabt maske færdig hæklenål06
Når du har samlet masken op hele vejen op, kan man ikke længere se, at der har været tabt en maske. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Se video: Saml en løbet maske op med hæklenål

Jeg har også lavet en guide i video til, hvordan du samler masker op med hæklenål. Den kan du se lige her.

Sådan samler du en maske op med strikkepinde

Hvis du taber en maske og ikke lige har en hæklenål, er det faktisk også meget let at samle masken op med det, du har lige ved hånden - nemlig dine strikkepinde.

Det vil jeg vise dig nu - først i billeder, og derefter i video.

Det første, du skal gøre, er at stikke din venstre strikkepind ind i masken, som er løbet.

Tabt maske - fang maske strikkepind02
Du stikker først din venstre pind ind i masken, som er løbet. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Hvis masken er løbet meget langt ned, kan du også sagtens tage en anden strikkepind end den, du strikker med.

På den måde bliver du ikke låst i dit arbejde, fordi maskerne på pinden er i vejen.

Nu stikker du din venstre pind med masken på under den nederste lænke.

Tabt maske fang lænke strikkepind03
Nu skal du stikke venstre pind under den nederste lænke. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Herefter tager du højre pind og trækker masken hen over lænken. På den måde strikker du nærmest din retmaske igen.

Tabt maske trække maske hen over strikkepind04
Nu bruger du højre pind til at trække masken hen over lænken. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Her kan du se, hvordan du trækker masken hen over lænken og danner en ny retmaske.

Tabt maske træk maske hen over strikkepind05
Her trækkes masken hen over lænken med højre pind. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Du fortsætter på denne måde, indtil masken er samlet op hele vejen op. Og så kan man faktisk slet ikke se, at en maske har været løbet.

Tabt maske strikkepind færdig06
Nu kan man ikke længere se, at der nogensinde har været løbet en maske i dit strikketøj. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Se video: Saml en løbet maske op med strikkepinde

Jeg har også lavet en video af, hvordan man samler sine løbemasker op med strikkepinde. Du kan se her, hvordan du samler en tabt maske op, kun ved hjælp af dine strikkepinde:

Rigtig god fornøjelse!

Previous Post: « Hannas Hue - strikkeopskrift på hue til voksne

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Log ind

Log ind på din profil her

Din indkøbskurv

Antal vare i varekurv: 0

  • Din varekurv er tom.
  • Total: DKK 0,00
  • Gå til kassen

Nyhedsbrev

Strikker.dk på Instagram

strikker.dk

 515    379


  • Drejet vrang er en teknik, hvor du strikker dine vrangmasker drejet. ⁠ ⁠ Teknikken bruges for eksempel, når du skal
  • Hannas Hue og Hannas Halsedisse er et godt match og dejlige at strikke.⁠ ⁠ Du finder opskriften på Hannas Hue
  • Få strikkeopskriften her på et par lækre, lune hjemmestrikkede vanter i det blødeste merinould. Du finder den via linket i
  • Kender du en, der ville blive glad for sådan en fin body til dukken? ⁠ ⁠ Så finder du min
  • Det her fine hjertemønster var på en af min barndomsdukkes mange hjemmestrikkede kjoler. ⁠ ⁠ Det var min mormor, der
  • Rosas Cardigan ⁠ ⁠ Du finder opskriften på cardiganen via linket i bio. ⁠ ⁠ #rosascardigan #cardigan #strikkeopskrift #opskrift #hjemmestrikket
  • Viggas Halsedisse med mohair er perfekt under jakken. ⁠ ⁠ Og du finder opskriften via linket i bio.⁠ ⁠ #viggashalsedisse
  • Hvordan er det nu lige, man laver hulmønster? ⁠ ⁠ Det har jeg lavet en guide med billeder og video

Nyeste indlæg

  • Har du tabt en maske? Sådan samler du den op
  • Hannas Hue - strikkeopskrift på hue til voksne
  • Veras Vest Junior - strikkeopskrift på vest til børn
  • Viggas Halsedisse med mohair - strikkeopskrift til voksne
  • Karklud i vævestrik - få strikkeopskrift her
  • Hannas Halsedisse - strikkeopskrift til voksne
  • Viggas Halsedisse med mohair Junior - strikkeopskrift til børn
  • Lille taske i vævestrik - få opskrift gratis her
  • Vævestrik - Sådan strikker du vævestrik i flere farver
  • Italiensk opslag - Guide med billeder til elastisk opslag

Copyright © 2021 · Strikker.dk · Mail: kontakt@strikker.dk