Ulvshale hue er en lækker, blød og varm hue strikket i merinould og silkemohair. Strikkeopskriften er enkel og derfor en god begynderopskrift.
Der er ikke noget som at trække en dejlig varm og meget blød hue ned om ørerne på en kold dag. Og sådan en hue er Ulvshale huen. Med den på kommer du ikke til at fryse om ørerne.
Strikkeopskriften på Ulvshale hue er meget enkel, og huen er derfor en god begynderopskrift at kaste sig over.
Huen er strikket i dobbeltrib - altså to ret, to vrang - hele vejen op - og den har et fint ombuk, der luner ekstra om ørerne.
Størrelse på Ulvshale hue
Opskriften her er i tre damestørrelser.
Størrelse S svarer til 55-56 centimeter i hovedomkreds. Størrelse M er til størrelse 57-58 centimeter og størrelse L svarer til 59-60 centimeter.
Garn til Ulvshale hue
Jeg har strikket denne hue i Sandnes Merinoull og Sandnes Tynn Silk Mohair.
Sandnes Merinoull er dejlig blødt merinould, som er superwashbehandlet og med en løbelængde på 105 meter pr. 50 gram (et nøgle).
Sandnes Tynn Silk Mohair er et meget let og luftigt garn, bestående af 57 procent mohair, 15 procent uld og 28 procent silke. Det har en løbelængde på 210 meter pr. 25 gram (et nøgle).
På billederne har jeg brugt Merinoull i farve Gyldenbrun 2564 og Tynn Silk Mohair i farve Brunt Sukker 2543.
Det skal du bruge
Du skal bruge to nøgler Sandnes Merinoull og et nøgle Sandnes Tynn Silk Mohair til en Ulvshale hue.
Størrelse på pinde
Du skal bruge pind 5 til at strikke Ulvshale hue.
Du kan strikke huen på en rundpind i størrelse 80 centimeter (eller større) med teknikken Magic Loop. Se, hvordan du strikker Magic Loop her.
Alternativt, kan du også vælge at strikke huen på strømpepinde.
Til aflukningen skal du bruge en ekstra pind 5. Dette kan være både en strømpepind, almindelig strikkepind eller en rundpind.
Strikkefasthed
Strikkefastheden er 19 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 5 giver 10 x 10 centimeter.
Se her, hvordan du laver en strikkeprøve og beregner din strikkefasthed.
Skriv et svar