Om strikker.dk

Jeg har strikket noget nær hele mit liv. Siden min mor for snart 30 år siden (gisp!) lærte mig kunsten at strikke retmasker, har jeg strikket – alt fra sokker til trøjer og tæpper. Nogle år meget, andre slet ikke – men strikketøjet er jeg altid vendt tilbage til.

For det, at strikke, giver mig på en gang mulighed for at fordybe mig, stresse af og samtidig få noget konkret og håndgribeligt som et nyt tørklæde eller en trøje ud af det.

Den interesse og mulighed vil jeg gerne dele med andre – og det er baggrunden for strikker.dk: at dele alt fra opskrifter til idéer, og hvordan det egentlig lige er, man strikker vrang.

Du er velkommen til at give din kommentar herunder – eller sende mig en mail på kontakt@strikker.dk.

Mange hilsner

Katrine, strikker.dk