• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Strikker.dk logo

  • Forside
  • Køb opskrift
  • Strikkeopskrifter
    • Strik til voksne
    • Strik til børn
  • Lær at strikke
    • Teknik
    • Fakta
  • Om Strikker.dk
  • Hjælp
  • Log ind

Forside » Fakta » Alpaka - garn fra alpakaen: Få fakta om alpaka garn her

Alpaka - garn fra alpakaen: Få fakta om alpaka garn her

Alpaka - garn fra alpakaen: Få fakta om alpaka garn her

Udgivet: 23. marts 2021 Opdateret: 23. marts 2021 af Katrine Rørby Madsen

Indhold

  1. Alpaka garn kommer fra alpakaen, der er i familie med lamaen. Garnet er meget blødt og varmt. Få fakta om alpaka garn her.
  2. Hvad er alpaka?
  3. Hvor kommer alpaka fra?
  4. Hvad er fordelene ved alpaka?
  5. Hvad er ulemperne ved alpaka?
  6. Klør alpaka garn?
  7. Hvad er forskellen på alpaka og baby alpaka?
  8. Hvordan vasker du det?

Alpaka garn kommer fra alpakaen, der er i familie med lamaen. Garnet er meget blødt og varmt. Få fakta om alpaka garn her.

Alpaka - eller alpaca, som nogle staver det - er garn fra dyret alpaka, der er i familie med lamaen.

Alpaka garn er virkelig blødt og varmt og klør ikke - i modsætning til nogle uldgarner. Årsagen til det er, at fibrene i alpaka er meget fine.

Du kan blive klogere på alpaka her.

Hvad er alpaka?

Alpaka er garn spundet af ulden fra dyret, der også hedder alpaka. Den er i familie med lamaen, bare mindre.

Der findes to forskellige typer alpaka. Den ene kaldes Huacaya - og det er den størstedelen af garnet, vi køber, kommer fra.

Huacaya har en blød og tæt pels, mens Suri, som er den anden art, har lang, silkeagtig pels.

Alpaka garn
I modsætning til mange former for uld, så klør alpaka ikke. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Hvor kommer alpaka fra?

Alpaka stammer fra Peru. Dyrene lever i Andesbjergene - og lever altså først og fremmest i Peru, men også i Bolivia og Chile har man alpakaer.

Der findes også alpakaer i andre dele af verden, men op mod 80-90 procent af den samlede produktion af alpaka garn finder sted i Peru.

Hvad er fordelene ved alpaka?

Alpaka har en række fordele - ud over, at garnet er blødt og varmt.

Alpaka isolerer for eksempel rigtig godt - og det betyder, at alpaka er varmere end merinould.

Alpaka er også meget stærkt, hvilket gør tøj strikket af alpaka meget langtidsholdbart.

Alpaka er et meget let garn, og det er blødt og silkeagtigt.

Fordi alpakaens pels ikke indeholder lanolin, som fårets, er alpaka også mere allergivenligt garn end uldgarn.

Og så klør det ikke, da fibrene i alpaka er meget fine. Så føler du ofte, at strik klør, er det en god idé at strikke i alpaka. Især baby alpaka er virkelig blødt.

Fra naturens side kan du finde 22 forskellige farver alpaka inden for de naturlige farver fra helt lyst beige over brune og grå nuancer til sort.

Det er en fordel for strikkere, der gerne vil strikke med ufarvet garn.

Hvad er ulemperne ved alpaka?

Garn fra alpaka kan være dyrt. Produktionen er ikke særlig stor og foregår primært i Peru, og det giver højere priser.

Miljømæssigt betyder det selvfølgelig også noget, at størstedelen af produktionen foregår i Peru, og garnet derfor skal transporteres meget langt.

Og så er alpaka ikke så elastisk og fleksibelt som uld, hvilket man skal have med i betragtning, når man strikker med alpaka.

Klør alpaka garn?

Nej, alpaka klør som udgangspunkt ikke. Hvis du er meget følsom over for garn, der klør, så gå efter baby alpaka, som er en finere alpaka. Jo finere, jo mindre risiko for kløe.

Hvad er forskellen på alpaka og baby alpaka?

Måske er du stødt på baby alpaka, når du handler garn?

Man skulle tro, at baby alpaka garn er garn fra en ung alpaka. Men sådan er det ikke.

Baby alpaka er det fineste alpaka garn, som kommer fra det inderste, blødeste og fineste pels på alpakaen, og dermed giver garn af en yderst høj kvalitet.

Hvordan vasker du det?

Du behøver ikke vaske dit strik af alpaka særlig tit. Det er ofte nok blot at hænge det ud til luftning.

Hvis dit strik i alpaka alligevel har brug for en vask, kan du følge min vaskeanvisning til uldvask, som du finder her.

Previous Post: « Solvejs sommerbluse til børn - strikkeopskrift
Next Post: Strømpepinde - hvad er det for nogle strikkepinde? »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Log ind

Log ind på din profil her

Din indkøbskurv

Antal vare i varekurv: 0

  • Din varekurv er tom.
  • Total: DKK 0,00
  • Gå til kassen

Nyhedsbrev

Strikker.dk på Instagram

strikker.dk

 653    454


  • Magic Loop-teknikken er altså ret genial, når man strikker noget med en lille omkreds. ⁠ ⁠ Jeg har lavet en
  • Kender I det? ⁠ ⁠ Når man har strikket et helt bærestykke på pind 3,5 og finder ud af, at
  • Når man er seks år, er der da bare fantastisk at få lyserøde hjemmestrikkede sokker.⁠ ⁠ Vil du også glæde
  • Jeg har min yndlingskarklud på pindene, strikket i vævestrik. ⁠ ⁠ Det er min yndlings, fordi den er sjov at
  • TESTSTRIKKERE SØGES!⁠ ⁠ Jeg har lavet denne opskrift på Viggas Rullekravesweater og mangler teststrikkere i størrelserne S, L, XL og
  • Veras Vest Junior er perfekt både til piger og drenge uden på en t-shirt. ⁠ ⁠ Den er strikket oppefra
  • Rosas Cardigan Junior er en skøn cardigan til piger. ⁠ ⁠ Opskriften er i størrelserne 116 til 164 - og
  • Opskriften på Viggas Rullekravesweater er klar til teststrik. ⁠ ⁠ Opskriften er i størrelserne XS til XXL og den er

Nyeste indlæg

  • Teststrikkere søges - hjælp med at teste strikkeopskrift
  • Ulvshale hue - strikkeopskrift på varm og vamset hue
  • Strømpepinde - hvad er det for nogle strikkepinde?
  • Alpaka - garn fra alpakaen: Få fakta om alpaka garn her
  • Solvejs sommerbluse til børn - strikkeopskrift
  • Bettys Balaclava - strikkeopskrift på balaclava til voksne
  • Balaclava - hvad er det for en elefanthue?
  • Har du tabt en maske? Sådan samler du den op
  • Hannas Hue - strikkeopskrift på hue til voksne
  • Veras Vest Junior - strikkeopskrift på vest til børn

Copyright © 2021 · Strikker.dk · Mail: kontakt@strikker.dk