De nemmeste masker at strikke er retmasker. Her kan du enkelt og nemt lære at strikke ret.
Den nemmeste strikketeknik er at strikke ret. Hvordan du gør det, vil jeg gennemgå her.
Hvis du aldrig har strikket før, vil jeg anbefale dig denne guide: Hvordan strikker man? Strikkeskole for nybegyndere.
Sådan kommer du i gang:
Du starter selvfølgelig med at slå masker op. Hvis du ikke ved, hvordan du gør det, kan du se, hvordan du slår masker op her.
Når du skal i gang med at strikke, skal du holde den pind, hvor maskerne sidder, i venstre hånd. Og du skal sno garnet op over venstre pegefinger og ned under langemanden. Hvis du har brug for et ekstra godt tag på garnet, så sno det også op over ringefingeren og ned.
Du kan se hvordan på billedet herunder:
Sådan strikker du ret:
Når du skal i gang med at strikker, starter du som sagt med at have alle dine masker på venstre pind. Du kan se hvordan på billedet herunder.
De to mest almindelige strikketeknikker er ret og vrang. Når man strikker ret på den ene side og vrang på den anden, kaldes det glatstrikning. Det ses på billedet herover.
Den nemmeste strikketeknik af de to er at strikke retmasker. Det gør du sådan her.
Når du skal begynde at strikke en pind, skal du holde den pind, maskerne sidder på, i venstre hånd, mens den, som er tom, holdes i højre hånd.
Du snor garnet fra strikketøjet hen over venstre hånds pegefinger - og hvis du gerne vil have ekstra godt fat i garnet eller du har en tendens til at strikke meget løst, så snor du det også under langemanden og hen over ringefingeren.
Du starter som sagt med at have alle dine masker på venstre pind - på billedet herunder viser jeg dog, hvordan man strikker en retmaske midt på pinden :-)
Du tager fat i masken på venstre pind med højre pind ved at stikke pinden ind forfra i masken.
Herefter snor du garnet hen over højre pind - forfra og bagover - og trækker masken fra venstre pind hen over garnet på højre pind.
Nu har du strikket din første retmaske og fortsætter blot sådan pinden ud.
Ingelise Haag says
Hej Katrine.
Jeg har brug for at vide hvor retsiden er på strikke tøj kun med retstrik.
Skal “garnstumpen” fra de opslåede masker være til højre eller venstre?
Venlig hilsen Ingelise
Katrine Rørby Madsen says
Hej Ingelise
Retsiden er den side, hvor du har slået op. Man kan sige, at når du slår masker op, er det i virkeligheden din første pind. Garnenden skal altså være til højre, når du går i gang med retsiden. Håber det giver mening.
De bedste hilsner
Katrine, Strikker.dk