Hannas Hue er en skøn og varm hue strikket i to tråde merinould. Du finder opskriften her i størrelserne S, M og L.
Du kan læse mere om opskriften og se flere billeder af Hannas Hue her.
Størrelse på Hannas Hue
Opskriften på Hannas Halsedisse er her i voksenstørrelserne S, M og L.
Herunder finder du mål på halsedissen, så du kan se, hvilken størrelse du skal strikke.
Størrelse | Small | Medium | Large |
Omkredsen af dit hoved i centimeter | 56 | 58 | 60 |
Garn
Hannas Halsedisse er strikket i to tråde merinould. Jeg har prøvet at strikke både i Sandnes Sunday og i Filcolana Arwetta.
Sandnes Sunday er en tynd merinould, der ikke er superwashbehandlet, og garnet har en løbelængde på 235 meter pr. nøgle på 50 gram.
Filcolana Arwetta er egentlig et strømpegarn, men fint også til beklædning. Arwetta består af 80 procent supermerinould og 20 procent nylon, der gør garnet slidstærkt.
Det har en løbelængde på 210 meter pr. nøgle på 50 gram.
Det skal du bruge
Du skal bruge 2 (2) 3 nøgler Sandnes Sunday eller Filcolana Arwetta.
Vejledende pindstørrelse
Den vejledende størrelse pinde er pind 4. Du kan vælge at strikke huen enten på rundpind og bruge Magic Loop-teknikken - eller strikke halsedissen på strømpepinde.
Strikkefasthed
Strikkefastheden er 22 masker gange 33 pinde i glatstrik på pind 4. Det giver 10 x 10 centimeter.