Toves Vest er en fin vest med bådudskæring i rib og strikket i merinould. Vesten er strikket oppefra og ned. Køb strikkeopskriften her.
Du kan læse mere om - og se flere billeder af - Toves Vest her.
Størrelse på Toves Vest
Toves Vest er i størrelse XS (S) M (L) og XL.
Du kan måle dit brystmål og se i skemaet herunder, hvilken størrelse, du skal strikke:
Størrelse | Dit brystmål | Brystmål på Toves Vest | Ærmegab | Længde (skulder og ned) |
XS | 80-85 cm. | 91 cm. | 21 cm. | 54 cm. |
S | 85-90 cm. | 96 cm. | 22 cm. | 56 cm. |
M | 90-95 cm. | 101 cm. | 23 cm. | 58 cm. |
L | 95-100 cm. | 106 cm. | 24 cm. | 60 cm. |
XL | 100-105 cm. | 111 cm. | 25 cm. | 62 cm. |
Toves Vest har et bevægelsesrum omkring brystet på cirka 6-11 centimeter. Vesten sidder altså hverken stramt eller løst, men der er god bevægelsesfrihed i vesten.
Garn til Toves Vest
Toves Vest er strikket i Sandnes Sunday.
På billederne er vesten strikket i farven Mørk Himmelblå, farvekode 6042.
Det skal du bruge
Du skal bruge 4 (4) 4 (5) 5 nøgler Sandnes Sunday til din Toves Vest.
Størrelse på pindene
Du skal bruge rundpinde størrelse 3 og 3,5 (vejledende), gerne med en længde på 80 centimeter.
Strikkefasthed
Strikkefastheden er 28 masker gange 38 pinde i glatstrik på pind 3,5 giver 10 gange 10 centimeter.
Det er vigtigt, at din strikkefasthed passer – ellers får du en Toves Vest, som enten er for stor eller for lille.
Se her, hvordan du laver en strikkeprøve og beregner din strikkefasthed.