• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Strikker.dk logo

  • Forside
  • Køb opskrift
  • Strikkeopskrifter
    • Strik til voksne
    • Strik til børn
    • Strik til baby
    • Strik til bolig
    • Strik til dukker og bamser
  • Lær at strikke
  • Teknik
  • Fakta
  • Om strikker.dk

Forside » Teknik » Kvast: Sådan laver du din egen kvast

Kvast: Sådan laver du din egen kvast

Kvast: Sådan laver du din egen kvast

Udgivet: 5. november 2019 Opdateret: 3. december 2019 af Katrine Rørby Madsen

Her er en guide til, hvordan du nemt laver en hjemmelavet kvast til pynt på din hue, pude eller taske. Få den gratis opskrift her.

Det er nemt at lave en kvast, som du kan sætte i toppen af din hue, i kanten af et tæppe eller måske som pynt på en taske. Jeg bruger selv denne kvast til toppen af en nissehue, som du kan finde opskriften på her.

Det er et hyggeligt og nemt projekt, som du endda let kan lave sammen med børn.

Det skal du bruge til en kvast

Alt, hvad du har brug for til at lave din kvast er garn, en saks, en nål og et stykke pap.

Sådan gør du

Du starter med at klippe pappet i den størrelse, du har brug for. Pappets størrelse afhænger af, hvor stor, du gerne vil have din kvast.

I denne guide har jeg lavet mit stykke pap otte centimeter højt. Det giver en færdig kvast på cirka syv centimeter. Og det er en perfekt størrelse til toppen af en hue.

Kvast - det skal du bruge
Du skal bruge et stykke pap, garn, en nål og en saks for at lave en kvast.

Du starter med at klippe et stykke garn af på cirka 15 centimeter. Det lægger du tværs hen over toppen af pappet, som det kan ses på billedet herunder.

Kvast - en snor hen over pap
Du lægger snoren hen over den øverste del af pappet.

Snoren her skal senere bruges til at holde sammen på kvasten. Derfor skal den have en længde, så du kan binde den sammen.

Nu begynder du at sno garn om pappet på højkant.

Kvast - start med at sno rundt om pap
Du skal sno garnet rundt om pappet. Hvor meget garn, der skal på pappet afgør du. Det afhænger af, hvor kraftig, du vil have din kvast.

Du snor garn om pappet, til du synes, at din kvast er kraftig nok. Det er helt op til dig, hvor meget garn, du vil bruge.

Kvast - sno om pap til rette tykkelse
Du skal blive ved med at sno garn om pappet, indtil du har den rigtige tykkelse af kvasten.

Når du synes, at du har nok garn om pappet til kvasten, klipper du garnet over. Nu skal du binde en dobbeltknude med snoren for oven på pappet. Den holder garnet sammen, når du om lidt trækker pappet ud af kvasten.

Kvast - stram øverste snor
Når du har nok garn på dit pap til kvasten, skal du stramme snoren for oven, så garnet bliver holdt sammen. Bind dobbeltknude, så garnet ikke går op.

Når du har trukket pappet ud af kvasten, ser den sådan her ud:

Kvast - tag pappet ud
Sådan ser kvasten ud, når du har fjernet pappet.

Nu er det tid til at sno garn om toppen af kvasten, så du laver en lille dut eller hoved på kvasten.

Det gør du ved at sno garn rundt om kvasten cirka en til halvanden centimeter fra toppen af kvasten.

Når du er færdig, er det en god idé at sætte snoren på en nål og lukke af ved at sy snoren igennem kvasten. Så bliver den lukket godt af.

Kvast - sno om lidt fra toppen
Nu skal du sno garn ca. 1,5 cm. fra toppen, rundt om kvasten, så den får et fint lille hoved. For at lukke snoren af, sætter du snoren på en nål og stikker den igennem kvasten.

Nu er kvasten klar til at blive klippet op i bunden af kvasten. Og så ser kvasten sådan her ud, når den er færdig.

Kvast - færdig
Så er kvasten helt færdig og klar til at sy på din hue, tæppe eller hvor du gerne vil have den.

Nu skal den blot syes på en hue, en pude, et tæppe eller en taske - eller hvor du nu synes, den vil pynte flot.

Share this:

  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Relateret

Previous Post: « Hjemmestrikket hue - gratis strikkeopskrift
Next Post: Lær at strikke: Strik rundt på strømpepinde »

Reader Interactions

Har du input? Cancel reply

Primary Sidebar

Din indkøbskurv

Antal vare i varekurv: 0

  • Din varekurv er tom.
  • Total: DKK 0,00
  • Gå til kassen

Nyhedsbrev

Strikker.dk på Instagram

strikker.dk

 427    297


  • Viggas Halsedisse med mohair er virkelig perfekt under jakken eller frakken lige nu.⁠ ⁠ Og så er den hyggelig -
  • Veras Vest er en let taljeret vest med lille v-hals. Den er perfekt uden på en skjorte eller kjole -
  • Jeg strikker næsten alt på rundpind og bruger magic loop-teknikken, hvis det jeg strikker er for småt i omkreds til
  • Perlestrik er enkelt at lave og giver et rigtig fint mønster. ⁠ ⁠ Det er oplagt til for eksempel karklude
  • Italiensk aflukning er en virkelig fin måde at lukke dine ribkanter af. ⁠ ⁠ Jeg har lavet en guide, hvor
  • Når du skal lukke dine sokker af, synes jeg en god teknik er at vende vrangen ud på strikketøjet og
  • Så er opskriften på Viggas Halsedisse med mohair ude! ⁠ ⁠ Viggas Halsedisse er virkelig lækker og blød at have
  • Viggas Halsedisse med mohair kommer nu også i voksenstørrelser. Og den er bare blevet så fin. ⁠ ⁠ Opskriften kommer

Nyeste indlæg

  • Viggas Halsedisse med mohair - strikkeopskrift til voksne
  • Karklud i vævestrik - få strikkeopskrift her
  • Hannas Halsedisse - strikkeopskrift til voksne
  • Viggas Halsedisse med mohair Junior - strikkeopskrift til børn
  • Lille taske i vævestrik - få opskrift gratis her
  • Vævestrik - Sådan strikker du vævestrik i flere farver
  • Italiensk opslag - Guide med billeder til elastisk opslag
  • Merino - uld fra merinofåret: Få fakta om merino
  • Mulesing og merinould - Få fakta om mulesing på merinofår
  • Viggas Rullehue med mohair Junior - strikkeopskrift til børn

Følg mig på Facebook

Følg mig på Facebook

Mest populære

  • Veras vest - få gratis strikkeopskrift her
  • Hjemmestrikkede sokker - gratis opskrift
  • Italiensk aflukning - Guide med billeder til en elastisk aflukning
  • Vævestrik - Sådan strikker du vævestrik i flere farver
  • Hjemmestrikkede vanter - gratis strikkeopskrift

Copyright © 2021 · Strikker.dk · Mail: kontakt@strikker.dk

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.ForståetNej