• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Strikker.dk logo

  • Forside
  • Køb opskrift
  • Strikkeopskrifter
    • Strik til voksne
    • Strik til børn
  • Lær at strikke
    • Teknik
    • Fakta
  • Om Strikker.dk
  • Hjælp
  • Log ind

Forside » Fakta » Mulesing og merinould - Få fakta om mulesing på merinofår

Mulesing og merinould - Få fakta om mulesing på merinofår

Mulesing og merinould - Få fakta om mulesing på merinofår

Udgivet: 20. november 2020 Opdateret: 24. november 2020 af Katrine Rørby Madsen

Indhold

  1. Måske har du hørt, at du skal holde øje med, om der er brugt mulesing i produktionen af dit merinogarn. Men hvad er mulesing egentlig?
  2. Hvad er mulesing?
  3. Fra hvilke lande er mulesing et problem?
  4. Hvad gør merinould-producenterne?
  5. Hvad kan du gøre?

Måske har du hørt, at du skal holde øje med, om der er brugt mulesing i produktionen af dit merinogarn. Men hvad er mulesing egentlig?

Har du hørt om metoden mulesing i forbindelse med produktion af merinould? Eller stødt på ordet, når du vil købe merinogarn, og undret dig over, hvad det egentlig betyder?

Mulesing er en metode, man bruger i Australien, som er en af de største producenter af merinould, hvor man skærer hudfolder af bagdelen på merinofår for at undgå, at fluer lægger æg der.

Bliv klogere på mulesing her.

Hvad er mulesing?

Merinofår i Australien er ofte plaget af spyfluer, som lægger æg i hudfolder omkring bagdelen på fårene.

Det skyldes, at merinofår har en hudfold ved halen, hvor fluerne ynder at lægge æg. Det kan resultere i sygdommen Myiasis, hvor spyflue-larverne æder sig ind i fårets krop - i de værste tilfælde med døden til følge.

For at undgå, at fluerne lægger æg i merinofårenes hudfold, bruger man mulesing.

Mulesing er en metode, hvor man skærer hudfolden ved halen af fåret, ofte mens det er et lam. Det sker ofte uden bedøvelse, og det tager to til fire uger for såret at hele.

Når hudfolden er væk, er det ikke længere muligt for spyfluerne at lægge æg der.

Fra hvilke lande er mulesing et problem?

Merinould produceres først og fremmest i Australien, New Zealand, Sydafrika og Sydamerika.

Det er primært i Australien, at der er problemer med spyfluers æg på merinofår. Det skyldes et fugtigt og varmt klima året rundt.

I New Zealand og Sydafrika har man forbudt mulesing, og det er ikke noget problem i Sydamerika, da man her pga. andre klimaforhold ikke er plaget af fluer.

Hvad gør merinould-producenterne?

I 2019 blev det ifølge ABC News vurderet at omkring 30 millioner lam blev udsat for mulesing i Australien om året, men at man heldigvis i stigende grad benytter bedøvelse i forbindelse med indgrebet.

Derudover arbejdes der på at få indført alternativer til mulesing i Australien.

Blandt andet arbejdes der på at udvikle en form for flydende nitrogen, hvor man nærmest fryser hudfolden af, lidt på samme måde som man fryser fodvorter af på mennesker.

Herudover findes også insektmidler til at holde bestanden af spyfluer nede.

Hvad kan du gøre?

Tjek bandarolen, spørg i din garnforretning eller på garnfirmaets hjemmeside, når du køber merinould.

Her vil du ofte kunne få svar på, om merinoulden er produceret uden brug af mulesing.

Og tjek også hvilket land ulden kommer fra, da mulesing som sagt er forbudt i New Zealand og Sydafrika, mens det på grund af klimaforhold ikke er et problem i Sydamerika.

Kilder: ABC News, Wikipedia, BBC News

Merinoulden her er mulesing-free, som man kalder det, når producenten ikke har brugt metoden mulesing i forbindelse med produktionen. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)
Merinoulden her er mulesing-free, som man kalder det, når producenten ikke har brugt metoden mulesing i forbindelse med produktionen. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)
« Viggas Rullehue med mohair Junior - strikkeopskrift til børn
Merino - uld fra merinofåret: Få fakta om merino »

Reader Interactions

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Log ind

Log ind på din profil her

Din indkøbskurv

Antal vare i varekurv: 0

  • Din varekurv er tom.
  • Total: DKK 0,00
  • Gå til kassen

Nyhedsbrev

Strikker.dk på Instagram

strikker.dk

 762    730


  • Det her er Claras Cardigan Mini med det fineste hjertemønster på bærestykket og forneden og for enden af ærmerne. ⁠
  • Havde lige Viggas Rullekravesweater med en tur på stranden. For selv om det er november er der altid skønt ved
  • En ny halsedisse i tykkere uld - Double Sunday fra Sandnes - er på pindene. ⁠ ⁠ Tror den kommer
  • Så er min lyserøde Viggas Rullekravesweater blevet færdig, og jeg er ret glad for den og for farven. ⁠ ⁠
  • Skønt efterårsferieprojekt - en Viggas Halsedisse med mohair.⁠⁠ ⁠ Opskriften findes både til voksne og børn - og du finder
  • Viggas Rullekravesweater har været med en tur på Fanø - og hvor klæder de to bare hinanden ⁠ ⁠ Vejret
  • På sådan en grå dag er det nu hyggeligt, når strikketøjet lige har sneget sig med på arbejde. ⁠ ⁠
  • Viggas Halsedisse med mohair junior er perfekt både uden på trøjen - og under en jakke - lige nu. ⁠

Nyeste indlæg

  • Viggas Halsedisse med mohair Junior - strikkeopskrift til børn
  • Viggas Rullekravesweater - strikkeopskrift på lækker rullekravebluse
  • Bettys Balaclava - strikkeopskrift på balaclava til voksne
  • Teststrikkere søges - hjælp med at teste strikkeopskrift
  • Ulvshale hue - strikkeopskrift på varm og vamset hue
  • Strømpepinde - hvad er det for nogle strikkepinde?
  • Alpaka - garn fra alpakaen: Få fakta om alpaka garn her
  • Solvejs sommerbluse til børn - strikkeopskrift
  • Balaclava - hvad er det for en elefanthue?
  • Har du tabt en maske? Sådan samler du den op

Mere til dig:
Madens Verden
Newyorker by Heart
Nyheder.dk
Madbloggen.dk

Copyright © 2023 · Strikker.dk · Mail: kontakt@strikker.dk