• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Strikker.dk logo

  • Forside
  • Køb opskrift
  • Strikkeopskrifter
    • Strik til voksne
    • Strik til børn
  • Lær at strikke
    • Teknik
    • Fakta
  • Om Strikker.dk
  • Hjælp
  • Log ind

Forside » Teknik » Sådan splejser du dine garnender når du skifter garnnøgle

Sådan splejser du dine garnender når du skifter garnnøgle

Sådan splejser du dine garnender når du skifter garnnøgle

Udgivet: 9. november 2020 Opdateret: 9. november 2020 af Katrine Rørby Madsen

Indhold

  1. Vil du også gerne slippe for at hæfte ender? Her er min guide til, hvordan du splejser garn, når du skifter garnnøgle - og dermed slipper for at hæfte ender på bagsiden af dit strikketøj.
  2. Sådan splejser du garnender

Vil du også gerne slippe for at hæfte ender? Her er min guide til, hvordan du splejser garn, når du skifter garnnøgle - og dermed slipper for at hæfte ender på bagsiden af dit strikketøj.

Der er næsten ikke noget mere kedeligt en en hel skov af garnender, der skal hæftes, når du netop er blevet færdig med at strikke din nye sweater.

Men det er der faktisk råd for. I hvert fald, hvis du strikker i uld.

Splejs garnender i stedet.

Du kan simpelthen få garnenderne til at hænge sammen, som var det en tråd, ved at splejse eller filte garnet.

Det gør du ved at udnytte uldens evne til at filte, når du splejser enderne. Derfor er det en metode, som du kun kan bruge, når du strikker i ren uld.

Men her er den også helt genial. Og når du splejser garnet slipper du også helt for synlige overgange, når du skifter garn.

Det er især en fordel, hvis du laver strik, som skal kunne ses fra begge sider, for eksempel et halstørklæde. Her kan det normalt være svært at hæfte ender, fordi de altid vil kunne ses.

Her i min guide med billeder, vil jeg vise dig, hvordan du splejser dine garnender.

Sådan splejser du garnender

Det første du skal gøre er at tjekke, at du strikker i 100 procent uld.

Hvis det er tilfældet, så prøv metoden her af, inden du går i gang med at strikke. Ikke alt garn vil nemlig splejse eller filte. For eksempel kan superwash-behandlet garn være svært at få til at filte.

Jeg har her i min guide valgt at vise metoden med to forskellige farver garn. Det gør jeg først og fremmest fordi, det er nemt at se, hvilket garnnøgle hvilket garn kommer fra.

Normalt vil man jo nøjes med at splejse garn, der har samme farve, da man jo så slet ikke kan se, hvor der er skiftet nøgle.

Splejsning af garn
Her er mine to garnnøgler. Jeg har valgt at vise splejsningen med to forskellige farver, da det så er nemmere at se, hvad der sker. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Det første du skal gøre er at dele garnenderne i to. Det garn, jeg har benyttet på billederne er spundet af fire tråde, så jeg har to tråde i hver ende.

Du skal dele garnet cirke 4-6 centimeter ned ad garnenden.

Splejsning af garn
Splejs garnender: Det første du skal gøre er at dele garnenderne i to tråde. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Herefter skal du nippe den ene af de to garnender af på hver garnende (altså på hver farve garn).

Gør det helst ved at hive garnet over med hænderne, da det øger garnets evne til at filte.

Hvis du har svært ved det, kan du også godt klippe det over.

Splejsning af garn
Du skal nippe den ene af de to ender af garnet på begge garnender. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Læg nu garnenderne hen over din hånd, så de to garnender overlapper hinanden. På den måde vil garnet være lige tykt hele vejen.

Splejsning af garn
Nu lægger du garnenderne i din hånd, så enderne ligger ind over hinanden. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Fugt nu garnet med en lille smule vand, da det øger garnets evne til at filte.

Splejsning af garn
Det er godt at gøre garnet en smule fugtigt, da det så er nemmere at få til at filte. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Nu skal du rulle dine hænder hen over garnenderne. Gør dette i 20-30 sekunder, så burde garnenderne hænge sammen.

Hvis ikke, fortsætter du med at rulle lidt længere.

Splejsning af garn
Splejs garnender: Så gælder det bare om at rulle håndfladerne hen over garnenderne. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Sådan ser garnet ud, når du har rullet det i hånden. Du har nu splejset dine garnender.

Garnet hænger fint sammen og var det ikke for farveskiftet, ville man ikke kunne se, at det ikke var en og samme tråd.

Splejsning af garn
Efter et øjebliks rulning hænger garnet allerede sammen. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Garnet er også så stærkt, at du sagtens kan hive i hver sin ende, uden at det går fra hinanden.

Splejsning af garn
Det splejsede garn er lige så stærkt som en almindelig tråd, så du kan sagtens hive i hver sin ende uden at garnenderne går fra hinanden. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Nu har du skiftet garnnøgle og kan strikke videre uden efterfølgende at skulle hæfte ender.

Previous Post: « Viggas Rullehue med mohair - køb strikkeopskrift i S, M og L
Next Post: Viggas Rullehue med mohair Junior - strikkeopskrift til børn »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Log ind

Log ind på din profil her

Din indkøbskurv

Antal vare i varekurv: 0

  • Din varekurv er tom.
  • Total: DKK 0,00
  • Gå til kassen

Nyhedsbrev

Strikker.dk på Instagram

strikker.dk

 653    454


  • Magic Loop-teknikken er altså ret genial, når man strikker noget med en lille omkreds. ⁠ ⁠ Jeg har lavet en
  • Kender I det? ⁠ ⁠ Når man har strikket et helt bærestykke på pind 3,5 og finder ud af, at
  • Når man er seks år, er der da bare fantastisk at få lyserøde hjemmestrikkede sokker.⁠ ⁠ Vil du også glæde
  • Jeg har min yndlingskarklud på pindene, strikket i vævestrik. ⁠ ⁠ Det er min yndlings, fordi den er sjov at
  • TESTSTRIKKERE SØGES!⁠ ⁠ Jeg har lavet denne opskrift på Viggas Rullekravesweater og mangler teststrikkere i størrelserne S, L, XL og
  • Veras Vest Junior er perfekt både til piger og drenge uden på en t-shirt. ⁠ ⁠ Den er strikket oppefra
  • Rosas Cardigan Junior er en skøn cardigan til piger. ⁠ ⁠ Opskriften er i størrelserne 116 til 164 - og
  • Opskriften på Viggas Rullekravesweater er klar til teststrik. ⁠ ⁠ Opskriften er i størrelserne XS til XXL og den er

Nyeste indlæg

  • Teststrikkere søges - hjælp med at teste strikkeopskrift
  • Ulvshale hue - strikkeopskrift på varm og vamset hue
  • Strømpepinde - hvad er det for nogle strikkepinde?
  • Alpaka - garn fra alpakaen: Få fakta om alpaka garn her
  • Solvejs sommerbluse til børn - strikkeopskrift
  • Bettys Balaclava - strikkeopskrift på balaclava til voksne
  • Balaclava - hvad er det for en elefanthue?
  • Har du tabt en maske? Sådan samler du den op
  • Hannas Hue - strikkeopskrift på hue til voksne
  • Veras Vest Junior - strikkeopskrift på vest til børn

Copyright © 2021 · Strikker.dk · Mail: kontakt@strikker.dk