• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Strikker.dk logo

  • Forside
  • Køb opskrift
  • Strikkeopskrifter
    • Strik til voksne
    • Strik til børn
  • Lær at strikke
    • Teknik
    • Fakta
  • Om Strikker.dk
  • Hjælp
  • Log ind

Forside » Lær at strikke » Lær at strikke: Sådan tager du masker op i halskant

Lær at strikke: Sådan tager du masker op i halskant

Lær at strikke: Sådan tager du masker op i halskant

Udgivet: 18. januar 2020 Opdateret: 1. februar 2020 af Katrine Rørby Madsen

Her er min guide med video til, hvordan du tager masker op i halskanten på dit strikketøj for at strikke ribkant. Du kan også bruge guiden til ærmegab.

I nogle opskrifter skal du tage masker op i halskant eller ærmegab for at strikke ribkanten eller strikke ærmet - og det vil jeg her vise dig, hvordan du gør.

Du bruger teknikken for eksempel i Melsted sweater eller Veras vest. Du skal også bruge teknikken, når du strikker sokker efter opskriften her.

Først vil jeg gennemgå hvordan du gør i tekst og billeder - og nederst i artiklen finder du en video, hvor jeg viser, hvordan du gør.

Sådan tager du masker op

Når du er klar til at tage masker op, som for eksempel her på billederne i halskanten på Melsted sweater, stiller du dig på en halskant i øverste venstre side af ryggen på sweateren.

På billedet er det, der hvor snoren sidder.

Halskant klar til at lave rib
Her er halskanten klar til at få sin ribkant.

Når du ser halskanten tæt på, kan du se de kantmasker, som du skal samle de nye masker op i. Det kan enten som her være din aflukning, eller det kan være kantmasker, altså retmasker, du har strikket i siden af dit strikketøj (hvor du strikker ret på både ret og vrangside).

Halskant klar til rib
Her kan du se halskanten tæt på, og de kantmasker, du skal tage masker op i.

Nu skal du i gang med at tage masker op. Det gør du ved at stikke højre pind ind gennem den kantmaske, der er i halskanten - som på billedet herunder.

Tag masker op i halskant
Her kan du se, hvordan du stikker højre pind gennem kantmasken. Herefter slår du om pinden, som hvis du strikker en retmaske og trækker højre pind ud igen.

Herefter slår du garnet om pinden, som hvis du strikker en retmaske. Og så trækker du højre pind ud igennem kantmasken igen. Så har du en ny maske langs halskanten.

Når du har lavet nogle stykker, kan du som på billedet herunder se maskerne lægge sig tæt op af halskanten.

Maskeoptag i halskant
Sådan ser det ud, når du har taget en række masker op i halskanten.

Når du har taget masker op hele vejen rundt i halskanten, er det bare om at komme i gang med at strikke.

Hvis du skal lave ribkant, så husk, at du skal ende på et lige antal masker, så det går op med din rib.

Når halskanten er færdig, ser den ud som på billedet herunder.

Melsted sweater halskant
Når halskanten er færdig, ser den sådan ud og lægger sig fint op af selve sweateren. Her er det Melsted sweater.

Video: Sådan tager du masker op i ærmegab

Denne video viser dig, hvordan du tager masker op i et ærmegab. Teknikken er præcis den samme som for halskanter.

Previous Post: « Melsted sweater - få strikkeopskriften her
Next Post: Bomuldsgarn - Hvad betyder 8/4 eller 8/8? »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Log ind

Log ind på din profil her

Din indkøbskurv

Antal vare i varekurv: 0

  • Din varekurv er tom.
  • Total: DKK 0,00
  • Gå til kassen

Nyhedsbrev

Strikker.dk på Instagram

strikker.dk

 653    454


  • Magic Loop-teknikken er altså ret genial, når man strikker noget med en lille omkreds. ⁠ ⁠ Jeg har lavet en
  • Kender I det? ⁠ ⁠ Når man har strikket et helt bærestykke på pind 3,5 og finder ud af, at
  • Når man er seks år, er der da bare fantastisk at få lyserøde hjemmestrikkede sokker.⁠ ⁠ Vil du også glæde
  • Jeg har min yndlingskarklud på pindene, strikket i vævestrik. ⁠ ⁠ Det er min yndlings, fordi den er sjov at
  • TESTSTRIKKERE SØGES!⁠ ⁠ Jeg har lavet denne opskrift på Viggas Rullekravesweater og mangler teststrikkere i størrelserne S, L, XL og
  • Veras Vest Junior er perfekt både til piger og drenge uden på en t-shirt. ⁠ ⁠ Den er strikket oppefra
  • Rosas Cardigan Junior er en skøn cardigan til piger. ⁠ ⁠ Opskriften er i størrelserne 116 til 164 - og
  • Opskriften på Viggas Rullekravesweater er klar til teststrik. ⁠ ⁠ Opskriften er i størrelserne XS til XXL og den er

Nyeste indlæg

  • Teststrikkere søges - hjælp med at teste strikkeopskrift
  • Ulvshale hue - strikkeopskrift på varm og vamset hue
  • Strømpepinde - hvad er det for nogle strikkepinde?
  • Alpaka - garn fra alpakaen: Få fakta om alpaka garn her
  • Solvejs sommerbluse til børn - strikkeopskrift
  • Bettys Balaclava - strikkeopskrift på balaclava til voksne
  • Balaclava - hvad er det for en elefanthue?
  • Har du tabt en maske? Sådan samler du den op
  • Hannas Hue - strikkeopskrift på hue til voksne
  • Veras Vest Junior - strikkeopskrift på vest til børn

Copyright © 2021 · Strikker.dk · Mail: kontakt@strikker.dk