• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Strikker.dk logo

  • Forside
  • Køb opskrift
  • Strikkeopskrifter
    • Strik til voksne
    • Strik til børn
  • Lær at strikke
    • Teknik
    • Fakta
  • Om Strikker.dk
  • Hjælp
  • Log ind

Forside » Teknik » Vævestrik - Sådan strikker du vævestrik i flere farver

Vævestrik - Sådan strikker du vævestrik i flere farver

Vævestrik - Sådan strikker du vævestrik i flere farver

Udgivet: 30. november 2020 Opdateret: 27. december 2020 af Katrine Rørby Madsen

Indhold

  1. Vævestrik er en strikketeknik, hvor du strikker i flere farver, men kun med en tråd ad gangen. Få min guide til vævestrik her.
  2. Hvad kan du bruge vævestrik til?
  3. Det skal du overveje ved vævestrik
  4. Sådan laver du vævestrik
  5. Se i video hvordan du laver vævestrik
  6. Hvad kan du strikke i vævestrik?

Vævestrik er en strikketeknik, hvor du strikker i flere farver, men kun med en tråd ad gangen. Få min guide til vævestrik her.

Vævestrik er en strikketeknik, som er helt perfekt, hvis du gerne vil lave flerfarvet strik, men ikke orker eller ikke kan finde ud af det der med at have flere tråde i hænderne på en gang, som man skal i jacquardstrik eller fair isle.

I vævestrik strikker du nemlig med en farve ad gangen. I stedet tager du typisk hveranden maske løst af, og du trækker på den måde den tidligere pinds farve op mellem de nye masker. Det er det, man kalder hævemasker.

I denne guide vil jeg vise dig i billeder og video, hvordan du laver dette enkle og smukke mønster i vævestrik.

Vævestrik
Sådan kommer dit vævestrik til at se ud, hvis du følger denne guide. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Hvad kan du bruge vævestrik til?

Vævestrik består af en række hævemasker - altså masker, som du tager løst af og derfor hæver til den næste pind.

På den måde får dit strik en mere fast og tæt struktur, fordi nogle af pindene bliver trukket sammen af hævemaskerne.

Derfor er vævestrik rigtig godt til for eksempel at strikke små tasker, puder, karklude og håndklæder af.

Men du kan også sagtens bruge det til at strikke tøj, for eksempel en vest eller bluse i.

Det skal du overveje ved vævestrik

Når du skal strikke vævestrik, så overvej din farvesammensætning.

Vævestrik er flot med farver med stor kontrast, da lusene - de små pletter - træder tydeligere frem på den måde.

Der er også stor forskel på, om du bruger en lys grundfarve og mørke pletter eller omvendt; mørk grundfarve med lyse pletter, som jeg har gjort på billederne.

Så lav eventuel en strikkeprøve for at se udtrykket, inden du går i gang med dit planlagte arbejde.

Sådan laver du vævestrik

Start med at slå et ulige antal masker op i din grundfarve, i mit tilfælde den mørkegrønne.

Jeg har til denne prøve slået 61 masker op.

Start med at strikke to pinde ret.

Herefter skal du i gang med at strikke med din mønsterfarve, i mit tilfælde den lyserøde.

Vævestrik
Når du har strikket to pind ret i grundfarven, skal du i gang med at strikke med den farve, som du laver dine pletter med. I mit tilfælde den lyserøde. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Du tager den første maske vrang løst af.

Det gør du ved at stikke højre pind fra højre ind gennem venstre maske og føre den over på din højre pind.

Vævestrik
Når du skal i gang med selve mønsteret, skal du tage den første maske vrang løst af. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Herefter strikker du den næste maske ret med det lyserøde garn.

Vævestrik
Sådan ser det ud, når du har strikket nummer to maske ret med det lyserøde garn. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Nu skal den næste maske tages vrang løst af med garnet bag arbejdet.

Det vil sige, at du blot tager masken løst af ved at stikke højre pind ind i masken fra højre og lad garnet ligge bag arbejdet, som det gør i forvejen.

Vævestrik
Her tager du masken vrang løst af ved at stikke højre pind ind i masken fra højre og holde garnet bag arbejdet. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)
Vævestrik
Her er masken ført løst af over på højre pind, og garnet er bag masken. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Nu strikker du den næste maske helt almindelig ret med det lyserøde garn.

Og sådan fortsætter du skiftevis at tage en maske vrang løst af og strikke en ret.

Vævestrik
Når du har strikket nogle masker, vil du kunne se, hvordan maskerne nu skiftevis har din grundfarve og mønsterfarve. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Den sidste maske skal også bare tages vrang løst af.

Arbejdet ser nu sådan her ud, når du er færdig med den første pind i dit mønsterstrik - og inden du vender arbejdet for at strikke en ny pind.

Vævestrik
Her er hele den første pind med mønsterstrik færdig. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Nu skal du strikke den anden pind i mønsterfarven, i mit tilfælde den lyserøde farve.

Når du vender arbejdet, vil det garn, du strikker med, mønsterfarven, hænge fra den anden maske på pinden.

Vævestrik
Når du vender arbejdet, vil din mønsterfarve hænge efter anden maske, som var den sidste du strikkede på den anden side af arbejdet. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Du skal tage den første maske løst af og herefter føre dit mønstergarn, det lyserøde, mellem pindene, så du kan strikke med det.

Vævestrik
Her har jeg taget den første maske vrang løst af. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)
Vævestrik
Her har jeg taget den første maske vrang løst af - og derefter ført mit mønstergarn, det lyserøde, mellem pindene, så jeg er klar til at strikke med det. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

På denne pind skal du også strikke hveranden maske ret (de lyserøde masker) og tage hveranden maske vrang løst af (de mørkegrønne).

Du fortsætter altså med hævemasker på denne pind, så de mørkegrønne masker (grundfarven) nu er hævet to pinde.

Vævestrik
Her har jeg strikket den lyserøde maske ret. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Nu skal du tage en maske vrang løst af med garnet foran arbejdet.

Det vil sige, at du slår garnet om højre pind, tager masken vrang løst af ved at stikke højre pind ind i masken på venstre pind fra højre.

Derefter trækker du garnet (dit omslag) ind foran dit strikketøj.

Vævestrik
Du slår nu garnet om højre pind. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)
Vævestrik
Tager masken vrang løst af. Det vil sige stikker højre pind fra højre ind i masken på venstre pind. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)
Vævestrik
Og tager garnet foran arbejdet. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Nu strikker du igen den næste maske ret og fortsætter med hævemasker med garnet foran arbejdet på hver anden maske pinden ud.

Vævestrik
Sådan ser det ud, når du har strikket nogle masker. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Nu er du færdig med de to mønsterpinde og skal nu strikke to pinde i grundfarven.

Disse to pinde strikker du blot ret på begge pinde.

Vævestrik
Sådan ser det ud, når du er færdig med de to mønsterpinde og skal i gang med to pinde ret i grundfarven. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)
Vævestrik
Du strikker nu blot alle masker ret med grundfarven i dit vævestrik. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)
Vævestrik
Sådan ser det ud, når du er færdig med de to pinde i grundfarven. Nu er du klar til igen at strikke to pinde med mønsterfarven. (Foto: Katrine Rørby Madsen, Strikker.dk)

Du fortsætter blot på denne måde med to pinde retmasker i grundfarven og herefter to pinde med mønsterfarven, hvor du tager hveranden maske vrang løst af på begge pinde.

Se i video hvordan du laver vævestrik

Hvis du har brug for at se teknikken i levende billeder, har jeg også lavet denne video af, hvordan du laver vævestrik.

Hvad kan du strikke i vævestrik?

Jeg har lavet flere opskrifter med vævestrik. Du finder dem her.

Her er først min karklud i vævestrik. Vævestrik er oplagt til karklude, da den tætte strik giver en god sugeevne.

Karklud i vævestrik - få strikkeopskrift her

Og vævestrik er også oplagt til puder eller en lille taske / toiletpung, som den her:

Lille taske i vævestrik - få opskrift gratis her

Rigtig god fornøjelse!

« Italiensk opslag - Guide med billeder til elastisk opslag
Lille taske i vævestrik - få opskrift gratis her »

Reader Interactions

Comments

  1. Karin Holm says

    juni 18, 2021 at 1:44 pm

    Meget fin gennemgang af teknik vævestrik. Tak. Krin

  2. Katrine Rørby Madsen says

    juni 26, 2021 at 9:53 pm

    Tusind tak, Karin!

  3. Helle says

    august 19, 2022 at 7:02 am

    Dejlig nem forklaring, som jeg simpelthen må prøve. Tak for det.

  4. Katrine Rørby Madsen says

    august 19, 2022 at 9:05 pm

    Tusind tak, Helle! God fornøjelse!

    Mvh. Katrine, Strikker.dk

  5. Lena Torp says

    oktober 17, 2022 at 9:02 am

    Fantastisk fin och pedagogisk tutorial!
    Måske frøbank detta!
    Lena

  6. Katrine Rørby Madsen says

    oktober 18, 2022 at 6:07 am

    Tusind tak, Lena!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Log ind

Log ind på din profil her

Din indkøbskurv

Antal vare i varekurv: 0

  • Din varekurv er tom.
  • Total: DKK 0,00
  • Gå til kassen

Nyhedsbrev

Strikker.dk på Instagram

strikker.dk

 762    730


  • Det her er Claras Cardigan Mini med det fineste hjertemønster på bærestykket og forneden og for enden af ærmerne. ⁠
  • Havde lige Viggas Rullekravesweater med en tur på stranden. For selv om det er november er der altid skønt ved
  • En ny halsedisse i tykkere uld - Double Sunday fra Sandnes - er på pindene. ⁠ ⁠ Tror den kommer
  • Så er min lyserøde Viggas Rullekravesweater blevet færdig, og jeg er ret glad for den og for farven. ⁠ ⁠
  • Skønt efterårsferieprojekt - en Viggas Halsedisse med mohair.⁠⁠ ⁠ Opskriften findes både til voksne og børn - og du finder
  • Viggas Rullekravesweater har været med en tur på Fanø - og hvor klæder de to bare hinanden ⁠ ⁠ Vejret
  • På sådan en grå dag er det nu hyggeligt, når strikketøjet lige har sneget sig med på arbejde. ⁠ ⁠
  • Viggas Halsedisse med mohair junior er perfekt både uden på trøjen - og under en jakke - lige nu. ⁠

Nyeste indlæg

  • Viggas Halsedisse med mohair Junior - strikkeopskrift til børn
  • Viggas Rullekravesweater - strikkeopskrift på lækker rullekravebluse
  • Bettys Balaclava - strikkeopskrift på balaclava til voksne
  • Teststrikkere søges - hjælp med at teste strikkeopskrift
  • Ulvshale hue - strikkeopskrift på varm og vamset hue
  • Strømpepinde - hvad er det for nogle strikkepinde?
  • Alpaka - garn fra alpakaen: Få fakta om alpaka garn her
  • Solvejs sommerbluse til børn - strikkeopskrift
  • Balaclava - hvad er det for en elefanthue?
  • Har du tabt en maske? Sådan samler du den op

Mere til dig:
Madens Verden
Newyorker by Heart
Nyheder.dk
Madbloggen.dk

Copyright © 2023 · Strikker.dk · Mail: kontakt@strikker.dk