Her får du en enkel guide til, hvordan du strikker vrangmasker. Du skal bruge både ret og vrang for at strikke glatstrik.
Når du skal lære at strikke, er der to grundlæggende strikketeknikker, du skal lære, nemlig ret og vrang. Når du kan de to, kan du nemlig strikke glatstrik.
Her får du en guide til, hvordan du strikker vrang. Hvis du er helt nybegynder, har jeg lavet denne guide: Hvordan strikker man - Strikkeskole for nybegyndere - og hvis du gerne vil lære at strikke ret, så klik her.
Sådan gør du
Her ser du vrangsiden af et strikketøj i glatstrikning. Vrangmasker er en smule sværere end retmasker. Du gør sådan her.
Sno garnet fra venstre pegefiner hen over højre strikkepind forfra og bagover.
Stik herefter højre strikkepind ind gennem masken på venstre pind - bagfra og frem.
Før nu højre pind rundt om venstre og sno garnet rundt om pinden, nedefra og op.
Nu er der snoet garn om pinden både før og efter masken, og du holder stadig fast i masken med både venstre og højre pind.
Før nu højre pind tilbage foran venstre og ind under masken på venstre pind.
Herefter slipper du masken med venstre pind og trækker let i garnet. Nu har du strikket en vrangmaske.
Linda sørensen says
Er de 2 karklude strikket i ret og den anden i ret og vrang strikke med enkelt garn eller dobbeltgarn