Magic Loop er en teknik, der gør det nemt at strikke rundt på rundpind, uanset antallet af masker. Gratis guide til, hvordan du laver den magiske løkke her.
Magic Loop betyder 'magisk løkke' og er en strikketeknik, der gør, at du kan strikke på rundpind lige meget hvor få masker, du strikker.
Det er genialt, når du for eksempel skal strikke ærmer på en bluse eller en hue. For du slipper for helt små rundpinde, der tit er lidt svære at strikke med, eller strømpepinde, som mange også synes er lidt besværlige at strikke med.
Magic Loop er en meget nem metode, når man først lige har fået fat i den - og det går også væsentligt hurtigere at strikke med Magic Loop end f.eks. på strømpepinde.
Til Magic Loop har du bare brug for en rundpind i størrelse 80 cm. lige meget hvor lille din diameter på dit ærme eller bukseben er.
Sådan går du i gang med Magic Loop
Hvis du strikker en bluse oppefra og ned, kan du lave Magic Loop på følgende måde.
Brug en rundpind størrelse 80. Træk alle masker ind på kablet af pinden, som på billedet herunder.
Nu skal du tælle maskerne og fordele dem i to halvdele og trække kablet ud mellem de midterste masker, så den danner den magisk løkke, deraf navnet Magic Loop.
Hvis du har et ulige antal masker, gør det ikke noget - bare maskerne er delt i to nogenlunde lige store halvdele.
Nu er du klar til at strikke
Nu trækker du de forreste masker på den forreste pind, så du kan komme i gang med at strikke.
Nu kan du gå i gang med at strikke. Du får nu to magiske løkker - en på hver side af strikketøjet.
Husk at stram den første maske godt til, så der ikke efterfølgende kan ses, at det var her du brugte Magic Loops.
Nu strikker du bare hele pinden hen til den anden magiske løkke.
Vend strikketøjet
Når du har strikket den forreste pind, skal du vende strikketøjet om.
Nu skal du trække maskerne ind fra kablet og ind på den forreste pind. Nu er alle masker på de to pinde, og du har en stor løkke af kablet.
Nu trækker du den bagerste pind ud, så maskerne kommer over på kablet.
Strik den anden side af Magic Loop
Og så er du klar til at strikke den anden side af dit strikketøj.
Du fortsætter bare på samme måde med resten af dit strikketøj.
Sådan slår du op til Magic Loop
Hvis du i stedet skal strikke et ærme nedefra - og derfor skal starte Magic Loop i begyndelsen af et strikketøj, gør du som følger:
Slå det antal masker op, du har brug for, på en rundpind størrelse 80 cm.
Træk maskerne ind på kabelet på rundpinden og del dem i to lige store dele, hvor du trækker kablet ud i en løkke midt i maskerne.
Gå nu i gang med at strikke på samme måde som ovenfor.
Hvis du har spørgsmål til, hvordan man laver Magic Loop eller andet, så skriv til kontakt@strikker.dk.
Du kan bruge Magic Loop-metoden til Ellas hue, som du finder opskriften på her.
Kirsten Pezzaiuoli says
Super Ideè,skal jeg prøve näste gang jeg skal strikke.
Mvh.
Kirsten Pezzaiuoli